Vores ydelser
Vi kombinerer konsulent- og teatermetoder. Det giver os en unik mulighed for at arbejde med jeres dilemmaer og udfordringer, så tæt på virkeligheden som muligt.
Ydelser og metoder
Teater i hjerte og hjerne
Vores kerneydelse er en blanding af konsulentmetoder og interaktivt teater. Interaktive teaterprocesser rammer både hjerne og hjerte på én gang. Her kobles indsigt med muligheden for at skabe forandring her og nu.
Skræddersyede forløb
De fleste af vores processer er forløb, der i gensidigt samspil med dig som kunde udvikles og kvalificeres i forhold til jeres behov. Vi arbejder med mange temaer inden for organisations- og lederudvikling.
Teambuilding
Et stærkt og godt teamsamarbejde er afgørende for, at alle medarbejdere kan udnytte deres potentiale og teamet kan nå sine mål. Vi kan med vores metoder skabe en fælles forståelse af de udfordringer, som teamet står overfor.
Lederudvikling med skuespillere
Lederudvikling med skuespillere er mere end træning. Det giver dig mulighed for at dele vigtige ledelsesudfordringer med andre ledere i din organisation eller på tværs af virksomheder. Du får dermed et netværk, du kan trække på, når der er ledelsesopgaver, der udfordrer dig.
Konferencer store som små
Involvering af 1800 mennesker – på én gang! Vi har mere end 25 års erfaring i at udvikle indhold og forløb til store og små konferencer. Vi bruger teatermetoder – forumteater, playback, improvisation og flere andre greb, som alt efter formålet udvikles til den konkrete konference. Er der eksperter med som oplægsholdere, kan vi omsætte deres teori til praksis.
Dacapo har en god evne til at sætte sig ind i vores behov, samarbejde om udvikling af koncepter, og at gennemføre en fantastisk virkelighedsnær oplevelse der kan mærkes af vores talenter, hvad enten vi er fysisk eller virtuelt sammen.
Kenneth Overgaard Ege, Novo Nordisk - Global Talent Development