Sygefravær
Vend et højt sygefravær til produktivt nærvær
Fravær eller nærvær?
– om at vende et højt sygefravær til produktivt nærvær
Fravær er et område, der er præget af stor berøringsangst, fordi fraværet betragtes som et problem, der alene vedrører – og stammer fra – den enkeltes helbredstilstand. Fravær betragtes ofte som en privat sag, der ikke tåler indblanding fra ledelse eller kollegaer.
Men helbredsforhold og sygdom er kun årsag til en del af fraværet, fordi en sygemelding kan fungere som en sikkerhedsventil, når den samlede fysiske og psykiske belastning er blevet for høj.
Hvis fraværet på en arbejdsplads er højt, kan det være et tegn på, at der er noget galt på arbejdspladsen – at noget bør ændres, så folk vælger at gå på arbejde i stedet for at blive hjemme. Der er med andre ord behov for at se på, hvordan et højt fravær kan vendes til et produktivt nærvær.
En af måderne at tage hul på emnet kan være at bruge involverende teatermetoder. Der er fx historien om Kirsten, der er ansat hos kommunen som SoSu. Pludselig begynder Kirsten at melde sig syg gang på gang. Hun siger den er gal med nakken, men hvad er der egentlig galt med Kirsten? Skal hendes kollegaer blande sig? Hvad gør Kirstens leder? Og hvad tænker hun egentlig selv om situationen?
Vi udvikler skræddersyede forløb, der tager udgangspunkt i de problemstillinger, som er vigtige på jeres arbejdsplads.
Vi giver ikke svarene, men involverer deltagerne i en dialog om, hvad man kan gøre.
Bagefter kan vi vælge at tage fat i nogle af deltagernes egne historier om et fravær, der har givet problemer – hvor skuespillerne på stedet omskaber historien til en ny scene, som deltagerne arbejder videre med.
Teaterformen gør det muligt at behandle et sårbart emne på en levende, uhøjtidelig, humoristisk, men samtidig seriøs måde. Ved at involvere både intellekt og følelser skaber vi en genvej til at få deltagerne til at tale om noget svært.
Lad os tage en uforpligtende samtale, om den opgave du står overfor – stort som småt.
Ring til os på 66 147 146 eller skriv på info@dacapo.as