Case

Konference for Udenrigsministeriet og FN med Early Recovery som dagsorden

Dacapos indsats på to af konferencens tre dage fik stor betydning for den sidste dag, hvor der skulle træffes beslutninger.

I 2008 deltog Dacapo i en stor konference med ambassadefolk, FN-medarbejdere, NGO’ere o.a. Temaet var early recovery og formålet var, at få forslag til en forbedret indsats på området. Den sidste dag var et Policy Forum. Her var det beslutningstagerne der forpligtede sig til at at arbejde videre med det, man var nået frem til på konferencens to første dage.

Dacapo deltog i hele processen – hvilket fik afgørende betydning. Læs hvad der efterfølgende blev sagt om Dacapos bidrag af Anne-Birgitte Albrechtsen, Head of Department of Humaintarian Assistance and NGO Cooperation, Ministry of Foreign Affairs.

 

Anne-Birgitte Albrechtsen, Head of Department of Humaintarian Assistance and NGO Cooperation, Ministry of Foreign Affairs, sagde efterfølgende:

”Teatret og konsulentens facilitering gjorde, at alle blev engagerede – og det er sjældent, når man har en konference med 220 mennesker. Jeg og alle andre var meget imponerede over, at fokus blev rykket væk fra os som individer over på vores fælles opgave nemlig Early Recovery. Det lykkedes Dacapo at give os et billede af den store opgave, vi i fællesskab skal løse – men også af vores egne små dagsordner, som vi hver især går med.

Det stærkeste var, at Dacapo formåede at bryde alle barrierer og få folk til at kaste sig ind i spillet for at være med til at skabe den forandring som skal ske – uden at tøve gik mange ud over de traditionelle grænser, der oftest vil være på en international konference. De fik mulighed for at trække på sig selv som engagerede mennesker, i stedet for at tale fra fastlåste positioner som folk oftest gør i en sådan sammenhæng. Det er stærkt at se en pakistansk general gå på scenen og bidrage til skuespillet. Det er med til at nedbryde stereotyper og fremmer den fælles forståelse.

Det at deltagerne havde været så engagerede betød, at ingen – da der på 3. dagen på Policy Forum skulle træffes beslutninger – ønskede at sætte sig på tværs og være negative. Det engagement og den energi der havde været de to første dage – foranlediget af teatret – betød, at folk ikke kunne vende tilbage til deres gamle fastlåste positioner. Det var som om bordet fangede, og det betød, at alle bidrog betydeligt mere positivt, end det ellers kan være tilfældet.”

Lad os tage en uforpligtende samtale, om den opgave du står overfor – stort som småt.

Ring til os på 66 147 146 eller skriv på info@dacapo.as