Arbejdsmiljø

Gode relationer skaber resultater

Dårligt arbejdsmiljø koster dyrt. Vi sætter fokus på relationerne mellem mennesker – den måde vi er sammen på, passer på hinanden, taler sammen, opmuntrer og kritiserer hinanden, tager os af hinanden.

Dårligt arbejdsmiljø koster samfundet milliarder af kroner hvert år i bl.a. sygedagpenge og tabt arbejdsfortjeneste. Og selv om det er høje tal at forholde sig til for den enkelte virksomhed eller organisation, så er det jo langt fra den eneste omkostning ved et dårligt arbejdsmiljø.

  • Afvikling af produktion og service bliver forstyrret.
  • Kunder og borgere oplever forsinkelser eller mismodige medarbejdere.
  • Vikarer og afløsere, der erstatter de sygdomsramte, laver flere fejl end de trænede medarbejdere.
  • Mere end 2000 mennesker dør i Danmark hvert år af arbejdsrelaterede ulykker eller sygdomme. Med forbehold for årlige udsving dør cirka 40 personer årligt som følge af ulykker, mens arbejdsrelateret kræft og stress medfører et tusindtalligt antal dødsfald.
  • For os som mennesker indebærer dårligt arbejdsmiljø med alt, hvad det omfatter af sure dage, mobning, sygdomme, nedbrud og ulykker, at vi får et dårligere liv, end vi ellers kunne have fået.

Hos Dacapo tror vi på, at sund virksomhedsdrift, nærvær, gode resultater, omsorg, høj effektivitet og et godt liv hænger sammen. Som mennesker kan vi godt lide at skabe noget sammen, og vi vil gerne være noget for hinanden – og den kombination af målrettethed og ordentlighed er vejen til øget velstand og øget velfærd. Arbejdsmiljøet er forudsætningen og en stor del af vores liv.

Lad os tage en uforpligtende samtale, om den opgave du står overfor – stort som småt.

Ring til os på 66 147 146 eller skriv på info@dacapo.as