Case

Udviklingsdag i ældreplejens planlæggergruppe i Fredericia Kommune

"Dacapos fundamentale anderledes tilgang til læring samt involvering af alle medarbejderne i ældreplejens planlæggergruppe fra start til slut, var udgangspunktet for en fælles udviklingsdag i kommunen."

Poul Bojlesen Dauer, der er Administrativ leder i Fredericia Kommune, begrundede efterfølgende hvorfor Dacapo blev valgt til at løse opgaven:

“Baggrunden for at bruge Dacapo på vores fælles udviklingsdag, var at de har en fundamental anderledes tilgang til læring. Et af nøgleordene med Dacapo er involvering, og alle medarbejderne i ældreplejens planlæggergruppe, var involverede fra start til slut.

Teori væves ind igennem den praksisnærhed, der opstår, når man arbejder med teatermetoder, der samtidig taler direkte til alle læringspræferencer. På en dag med Dacapo kommer man til at både se, høre og føle. Skuespillerne har stort kendskab og erfaring til det, der arbejdes med, og vi kommer tættere på virkeligheden end nogen anden tilgang, jeg har kendskab til.

Humor spiller en afgørende rolle i et forløb med Dacapo og er med til at skabe et flow og gøre dagen let. Her er det paradoksale, at selv om der er en lethed i den måde, der arbejdes på, så er vi dybt seriøse og involverede i alvorlige problemer, dilemmaer og paradokser.

Effekten af at arbejde med Dacapo er, at der efterlades spor og gøres indtryk – og det er vel en væsentlig markør for læring, at vi bagefter husker, at vi fik holdt spejlet op foran os selv og efterfølgende tager læringssituationen og de nye muligheder med tilbage i vores praksis.”

Lad os tage en uforpligtende samtale, om den opgave du står overfor – stort som småt.

Ring til os på 66 147 146 eller skriv på info@dacapo.as