Konferencer – store som små

Involvering af 2000 mennesker – på én gang!

I hjertet af Dacapos konferenceafvikling er vores mere end 20 års erfaring i anvendelsen af teatermetoder – forumteater, playback, improvisation og flere andre former, som alt efter formålet udvikles til den konkrete konference.

Konsulenten styrer processen

Andre kalder det for en konferencier. Hos os er det vores konsulent, der styrer processen. Hans eller hendes vigtigste rolle er at få alle andre, der er inviteret på scenen til at stråle – uanset om det er direktionen for et selskab, bestyrelsen i en forening, eksperter, oplægsholdere eller skuespillere. Konsulenten sørger for, at konferencen afvikles med den variation og det nærvær, der skal til for, at deltagernes opmærksomhed hele tiden er fanget og sådan, at der kan ske reel læring hos deltagerne. Der findes dygtige journalister, der kan skabe nærværende interview på scenen, men vores konsulenter kan tage situationen skridtet videre og sikre, at det, der sker på scenen også forplanter sig hos deltagerne i en indlevende form, så nærværet ikke kun er på scenen, men også i det man tager med hjem.

Panel

Vi ser dem så ofte – disse paneler af begavede mennesker, der debatterer aktivt med hinanden og enkelte er aktive på gulvet. Deltagerne sidder blot og lytter! Det er der bestemt intet galt i, men vores teknikker gør det muligt at gøre paneldiskussioner nærværende og aktivt italesættende for alle konference deltagere. Vi kombinerer små playback scener spillet af vores skuespillere med paneldeltagernes debatter og udsagn – og omformer dermed på stedet det lidt mere abstrakte og generelle til noget meget konkret og praktisk anskueligt. Dermed åbnes der op for nye dilemmaer – nye muligheder og der åbnes en vej til realiseringen af det, vi taler om – i stedet for, at vi blot lader det hele blive ved talen.

En af Dacapos spidskompetencer er konferencer. Vi ved noget om, hvordan man får afviklet konferencer, der både er dynamiske, indholdsrige, involverende og afvekslende for deltagerne. Og vi gør det med det deltagerantal, I stiller med. Faktisk har vi erfaring fra konferencer med helt op til 2000 deltagere. Det kræver dog et par teknikere og rigtig godt udstyr.

Vi tillader os at have ambitioner på jeres vegne. Vi har ambitioner om både professionel konference afvikling og processer for konferencen, der gør, at deltagerne går derfra med reel læring, forstærket netværk og nye kontakter.

Vi har nogle meget dygtige konference ledere, der kan styre jer sikkert igennem, og vi har dramatikere og skuespillere, der kan skabe det indhold, der giver konferencen liv, dynamik og involvering.

Metoder til involvering

Gennem teatret spejler vi problemstillinger, dilemmaer eller paradokser, og sammen med deltagerne udvikler vi talen om problemstillinger, dilemmaer og paradokser. Både ved at skabe mening med det, deltagerne oplever, og ved at facilitere den dialog mellem deltagerne, der gør, at de kan føre situationen videre i deres egen virkelighed og finde løsninger eller forløsninger i situationen.

 

 

 

Hvor store konferencer kan vi klare?

Her er nogle eksempler på konferencer, vi har afviklet – interaktive og involverende konferencer for rigtigt mange mennesker!

KL’s Sundhedskonference 2020 – 500+ deltagere
Novo Nordisk – 1800 deltagere
HK – 900 deltagere
Odense Universitetshospital – 450 deltagere
Socialstyrelsen – 450 deltagere
Thisted Kommune – 300 deltagere
Holbæk Kommune – 200 deltagere
Etisk Råd – 150 deltagere
Region Midt Psykiatrien – 130 deltagere
Siemens Wind Power – 100 deltagere
Syddansk Erhvervsskole – 200 deltagere

Lad os tage en uforpligtende samtale, om den opgave du står overfor – stort som småt.

Ring til os på 66 147 146 eller skriv på info@dacapo.as